DTU FØDEVAREINSTITUTTET DTU Fødevareinstituttet
Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi
Henrik Dams Allé
Bygning 204, rum 115
2800 Kgs. Lyngby
Få tilsendt vCard på e-mail.
Der er store geografiske forskelle i, både hvor hyppigt resistentgener forekommer og i hvilke bakterietyper, generne findes. Det viser analyser af spildevand fra hele kloden, som dermed understreger vigtigheden af at bekæmpe antibiotikaresistens ud fra data om lokale forhold.
Antibiotikaresistens er ifølge WHO en af de største trusler mod folkesundheden. DTU-forskere har skabt et nyt værktøj i kampen mod resistente bakterier, der med afsæt i 214.000 mikrobiomprøver kan skabe overblik over problemet på tværs af lande, mennesker og miljøer.
Sundhedspersonale i Tanzania har via DTU-projekt fået et nyt våben: Avanceret udstyr som selv under de mest primitive forhold kan bruges til at afsløre, hvorfor folk bliver syge.
Et nyt europæisk forskningssamarbejde sigter mod at øge chancerne for, at udbrud med smitsomme sygdomme bliver identificeret, mens de er under opsejling. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet står sammen med kollegaer fra Holland i spidsen for projektet.
Et forskerteam på DTU arbejder sammen med europæiske partnere for hurtigt at oprette en platform, hvor forskere fra hele verden kan dele og hente rådata om den nye coronavirus’ genetiske materiale til brug i f.eks. vaccineudvikling eller til sygdomsdiagnose.
Spildevandsanalyser kan afsløre, om antallet af smittede med COVID-19 i et område stiger eller falder, viser analyser fra DTU. De kan også vise, om en ændret opførsel under coronapandemien f.eks. påvirker, hvor mange der får en fødevareoverført sygdom samt forskelle i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier.
DTU Fødevareinstituttet hjælper i tre nye projekter afrikanske lande til at implementere helgenomsekventering og Asien med at skaffe bedre data i kampen mod antibiotikaresistens.
DTU-professor efterlyser i tidsskriftet Science nogle til at videreføre en global overvågning af antibiotikaresistente bakterier og smitsomme sygdomme via spildevand.
Professor og antibiotikaresistensekspert Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet er blandt de mest indflydelsesrige videnskabsfolk i verden.
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation har udnævnt DTU Fødevareinstituttet som nyt referencecenter for antibiotikaresistens.
Hvert år koster antibiotikaresistens ifølge tal fra EU 25.000 europæere livet. WHO anser antibiotikaresistens for at være en af de største trusler mod menneskers sundhed, og DTU Fødevareinstituttet har gjort Danmark til en global pioner i kampen mod de resistente bakterier.
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et samarbejde med USA’s udenrigsministerium rustet laboratorier verden over til hurtigere at kunne spore årsagen i bioterrorangreb.
86 danske ambassadører var 21. august på studietur til DTU for at blive klogere på de danske styrkepositioner på forsknings- og innovationsområdet.
Hvordan analyser af spildevand kan bruges til at overvåge forekomsten af antibiotikaresistens og smitsomme sygdomme i hele verden, kan du høre mere om på et webinar den 26. marts.
Spildevand kan afsløre, hvor mange antibiotikaresistente bakterier raske befolkninger bærer rundt på, viser et internationalt studie ledet af DTU.
Mandag den 20. november modtog Frank Møller Aarestrup Nils Foss Excellence prisen 2017 for sin banebrydende forskning indenfor antibiotikaresistens – forskning der har direkte indvirkning på den globale fødevaresikkerhed og sundhed.
Novo Nordisk Fonden bevilger 300 mio. kr. til ambitiøse forskningsprojekter inden for antibiotikaresistens og udvikling af bedre lægemidler.
Fødevaresikkerheden i Danmark er høj, men alligevel gør fødevareoverførte sygdomsfremkaldende mikroorganismer hvert år et betydeligt antal danskere syge. I over 30 år har DTU Fødevareinstituttet spillet en central rolle i at forhindre forbrugerne i at blive syge af det, de spiser. Det er bl.a. sket ved at udvikle strategier til at holde...
En kortlægning af DNA’et i en fødevare vil i fremtiden kunne bruges til at undersøge, om produktet indeholder de ingredienser, varedeklarationen lover. Udstyret til at kortlægge produkters DNA-profil kan dog ikke bruges rutinemæssigt endnu. Det er for dyrt og kræver specialistviden at analysere resultaterne. I takt med at udstyret bliver...
DTU Fødevareinstituttet er udnævnt som Verdenssundhedsorganisationens, WHO’s, første samarbejdscenter for genomics. Derved anerkender WHO instituttets pionerarbejde indenfor forskning i brugen af helgenomsekventering – en teknologi til at afdække mikroorganismers totale DNA-profil på én gang. Gennem samarbejdet skal instituttet blandt...